At skrive om udsmykningen i Ågård kirke fra dens tilblivelse og frem til i dag er måske sværere, end man tror. Men oplysning om den første udsmykning, som ikke mange kan huske at have set, hjælpes noget på vej af et indlæg og prædiken af Brücker i Højskolebladet 20. marts 1896.

Kirken blev bygget i 1887 for de midler, menigheden havde samlet i de 2 første år af menighedens eksistens. Midlerne var små, så kirken blev lidt kort set udefra, men meget rummelig, når man først kom ind. Der var ikke blevet råd til et egentligt kor, så vi har alle dage kaldt apsis for koret. Tanken var nok, hvis det blev nødvendigt med mere plads, at flytte apsis lidt mod øst og bygge et kor, der var lidt smallere end skibet. Det er aldrig blevet til noget, og det er så også kun juleaften, der er rigtig behov for mere plads.

Udsmykning af kirken var der i første omgang ikke penge til, så den stod i al sin hvidhed og med en kristusfigur på alterbordet som den eneste udsmykning. Menigheden syntes nok, at det virkede lidt koldt med al den hvidhed og tænkte på lidt farver på loft og vægge

.

I kraft af Elise Konstantin Hansens mellemkomst fik man meget mere. Hun anbefalede en ung maler, Johannes Krag, som for ikke megen mammon påtog sig opgaven. Først måtte der ske visse forandringer; døren midt i apsis måtte tilmures, hvorved man fik plads til to vinduer mere mod øst – alle fire blev forsynede med flaskebundsglas, der som Brücker skriver ” … giver et ejendommeligt og behageligt lys.” Johannes Krag begyndte udsmykningen i maj 1895, og allerede i juli måned tog man kirken i brug igen.

Udsmykningen var meget omfattende. Først og fremmest var offerlammet det, der fangede øjet. Kom man op i koret, så man de fire livssymboler, og duen som svævede over døbefonten afsluttende med et stort ”monogram” lige over korbuen. ”Man havde dengang en vis skyhed mod at fremstille kristusfigurer og lavede i stedet mange forskellige tegn”, skrev Brücker. Væggene ved siden af korbuen blev dekoreret på hver side med to engle bærende et bånd, hvorpå der var skrevet: ”Fred på Jord. I Mennesker Velbehag”. Fra monogrammet førte et bredt bånd af ornamenter hen over skibets loft. Ornamenterne gik igen langs siderne over vinduerne og endte ved vestgavlen, hvor to store lurblæsende skikkelser helt dominerede. Både lurblæserne og inskriptionen ”Ikke fred men sværd” præger stadig vestgavlen. Under vinduerne var der lavet et bredt bånd af pinse- og påskeliljer.