Gå en tur på kirkegården!

I kirkens våbenhus findes et hæfte med lokal- og kulturhistoriske bemærkninger til udvalgte gravmæler på kirkegården.

 

Generelt om kirkegården og udvikling.

Det er vigtigt for Ågård Frimenighed, at kirkegården til alle tider fremstår som velholdt, æstetisk smuk og fredfyldt.

 

Kirkegårdens overordnede indretning og udseende formes og ændres langsomt i en udvikling over tid. Igennem nu mange år er der sket en ændring fra en kirkegård med store gravsteder, der er afgrænsede af hække ud til grusgangen, til at være en kirkegård med små bede omkring gravstenene, hvor området ud til grusgangen er udlagt i græs. For de felste gravsteder vedkommende er der i dag blot en hæk som baggrund for gravstenen og som adskillelse mellem gravrækkerne.

 

I dag findes foskellige sorter af hække på kirkegården. Det giver et lidt uensartet indtryk. Det vil vi over tid gerne ændre på, således at der fremover udelukkende plantes bøgehække ved nyanlagte gravsteder.

 

Som afgrænsning mellem gravsted og græs er der i dag alle steder en eller anden form for stenkant. Vi vil gerne over tid have en lidt mere ensartet kraftig stenkant. Dels giver det et smukkere helhedsindtryk, dels er kraftige sten mere robuste i forhold til motorplæneklipper.

Lapidarium:

Ved kirkens parkeringsplads vest for flagstangen findes et lille anlæg, hvor der vil blive opsat udvalgte bevaringsværdige gravmæler fra nedlagte gravsteder på kirkegården.

Ågård Frimenighed, Kirkebakken 6, Ågård, 6040 Egtved, tlf.: 75 55 31 22 Webmaster: Henrik Jensen
Lav din egen hjemmeside med mono.net